Zoneterapi
Zoneterapi hos Vinderup Fitness
Zoneterapi er en massage af zoner under fødderne. Metoden har været benyttet i tusinder af år i bl.a. Østen og Amerika. Behandlingen bruges til at genoprette balancen i kroppen samt sikre alle kropsfunktioner. Under fødderne findes et fuldstændigt billede af kroppen – udtrykt ved reflekszoner. Ømhed i zoner kan henvise til organer/muskler med dårlig funktion. Ved at behandle de ømme zoner med specielle trykkombinationer kan zoneterapi påvirke organerne til en bedre funktion og dermed genoprette legemets balance.
Zoneterapi nedsætter spændinger og stimulerer blodomløbet samtidig med, at der sker en stimulering af energistrømme i kroppen, hvorved der bringes ny livskraft til hele organismen. De hyppigste sygdomme som mennesker kommer med er : Sygdomme i bevægeapparatet, kredsløbssygdomme, fordøjelsessygdomme, allergier, luftvejslidelser, hormonale lidelser, infektioner i kroppen, stress m.m.
ANDRE BEHANDLINGER:
Auriculoterapi
Auriculo betyder øre på fransk, således oversat bliver det øreterapi eller øreakupunktur. Som ved akupunkturen behandles der ofte med nåle, men kun i øret på specielle punkter kaldet reflekspunkter. Disse punkter blev opdaget af en fransk læge/ingeniør i 1951 og er udviklet og forsket meget i siden. I dag bruger ca. hver tiende praktiserende læge i Frankrig terapien i sin praksis som supplerende diagnostisk eller terapeutisk teknik. Auriculoterapien kan blandt andet bekæmpe stress, regulere det centrale nervesystem, smertebehandle, påvirke immunsystemet, hormonsystemet og derved påvirke mange funktioner i kroppen.
Laser og el-stimulation
Benyttes enten alene eller som supplement til de andre behandlingsmetoder.